Link til siden: http://www.cabiweb.dk/skab+trivsel/arbejdsmiljø/arbejdsmiljøcertificering
 

Arbejdsmiljøcertificering

Illustration af to medarbejdere

Lad din virksomhed arbejdsmiljøcertificere, for at dokumentere at I har styr på arbejdsmiljøet, og at I arbejder aktivt på at forbedre det yderligere.  

Som virksomhed er det også en fordel at have et arbejdsmiljøcertifikat, da arbejdstilsynet anerkender certificeringen, og derfor ikke i så høj grad gennemfører tilsyn.

Certifikatet skal godkendes af et eksternt og godkendt certificeringsorgan, og det gælder normalt for tre år. Din virksomhed betaler selv udgiften til certificeringen.

Med et certifikat har din virksomhed også etableret en arbejdsmiljøledelse.

For at få et certificat skal din virksomhed have styr på følgende:

  • Have en politik, der viser, at I prioriterer arbejdsmiljøet højt.
  • Arbejdsmiljøpolitikken skal være kendt af alle dine ansatte.
  • Ledere og medarbejdere er aktive i arbejdet med at få arbejdsmiljøarbejdet til at fungere.
  • Der er udarbejdet en skriftlig APV, som indeholder vurderinger og planer.
  • Den lovpligtige uddannelse i arbejdsmiljø skal være gennemført blandt ledere og arbejdsmiljørepræsentanter.
  • Ulykker og ”nær ved-ulykker” registreres. I skal fx have brugsanvisninger på farlige stoffer.
  • Det psykiske arbejdsmiljø skal være kortlagt.
  • Arbejdsmiljøet er med i planlægningen, når der indrettes arbejdspladser, laves produktionsændringer og foretages væsentlige indkøb.
  • Arbejde aktivt med at sundhedsfremme eksempelvis i forhold til rygning, sund mad, at undgå stress osv.
  • Arbejde med at fastholde og inddrage medarbejdere med nedsat arbejdsevne eller svage forudsætninger.
 

Vil du vide mere?


Find regler om arbejdsmiljøcertificering i Bekendtgørelse om arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem certificering af virksomheders arbejdsmiljøledelsessystem.

Find oversigt over de akkrediterede inspektions- eller certificeringsorganer på arbejdstilsynets hjemmeside.

Læs mere hos Videncenter for Arbejdsmiljø.
Til top - Tip en ven - - Print siden

Socialt engageret?

Få de væsentligste nyheder om det rummelige arbejds- marked direkte i din mailboks hver 14. dag!
 
Tilmeld dig CABI's nyhedsmails
Samarbejd om socialt ansvar!
Få den nyeste viden om socialt ansvar!
 
CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats - Åboulevarden 70, 3 - 8000 Aarhus C - Tlf.: 86 12 88 55 - cabi@cabiweb.dk