Link til siden: http://www.cabiweb.dk/skab+trivsel/arbejdsmiljø/arbejdsmiljøsorganisation
 

Arbejdsmiljøorganisation

Illustration af to medarbejdere

Læs om arbejdsmiljøorganisation, og om hvordan du som virksomhedsleder er forpligtet til at udføre et sikkerheds- og sundhedsarbejde. Du har ansvar for, at arbejdsforholdene på din virksomhed er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.  

Der findes flere måder at organisere det forebyggende arbejde på. Arbejdsmiljøloven beskriver hvilket ansvar og forpligtelser, der påhviler aktører i din virksomhed.

Hvis din virksomhed har:

  • 10 ansatte eller derover skal der oprettes en arbejdsmiljøgruppe
  • 20 ansatte eller derover skal der også nedsættes et arbejdsmiljøudvalg
  • Under 10 ansatte skal du ikke oprette en arbejdsmiljøorganisation, men du skal drøfte arbejdsmiljø med dine medarbejdere og udarbejde en årlig plan for arbejdet. Både drøftelsen og planen skal kunne dokumenteres over for arbejdstilsynet.

 

Arbejdsmiljøgruppe 

En arbejdsmiljøgruppe består af en arbejdsleder udpeget af dig som virksomhedsleder og en arbejdsmiljørepræsentant, som vælges blandt dine ansatte.

Arbejdsmiljøgruppen skal bl.a.:

 

Arbejdsleder

Som arbejdsgiver fungerer arbejdslederen - inden for nogle områder - som din repræsentant i virksomheden og skal her varetage de sikkerheds- og sundhedsmæssige opgaver.

Arbejdslederen skal:

  • Samarbejde og deltage i det forebyggende arbejde
  • Sikre sig, at de ansatte er instrueret i at udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt
  • Gribe ind, hvis reglerne ikke overholdes.
  • Sikre at arbejdsmiljøforholdene er i orden i det eller de områder, hvor arbejdslederkompetencen er gældende.


Dine ansatte skal vælge arbejdsmiljørepræsentanten og deltage i den instruktion, der er nødvendig for at undgå skader og sundhedsfarer. Du er ansvarlig for, at den fornødne uddannelse af medlemmer af arbejdsmiljøgrupper og arbejdsmiljøudvalg kan finde sted.

 

Vil du vide mere?


Find regler for arbejdsmiljøsorganisationer i Arbejdstilsynets At-vejledning: Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde  

Find regler for arbejdsmiljøorganisationer på midlertidige og skiftende arbejdssteder i Arbejdstilsynets At-vejledning: Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige og skiftende arbejdssteder, herunder bygge- og anlægsarbejde
Til top - Tip en ven - - Print siden

Socialt engageret?

Få de væsentligste nyheder om det rummelige arbejds- marked direkte i din mailboks hver 14. dag!
 
Tilmeld dig CABI's nyhedsmails
Samarbejd om socialt ansvar!
Få den nyeste viden om socialt ansvar!
 
CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats - Åboulevarden 70, 3 - 8000 Aarhus C - Tlf.: 86 12 88 55 - cabi@cabiweb.dk