Handicap
- bør ikke være en hindring for at få arbejde
Derfor findes der også en række kompensationsordninger, der skal hjælpe mennesker med handicap til at fungere i almindelige jobs på det ordinære arbejdsmarked.
De kompensationsordningerne, der nævnes her, er lovgivningsbaserede, og direkte rettet mod at fjerne barrierer på arbejdsmarkedet. Ordningerne er:
- Isbryderordning - løntilskud til ansættelse af personer, der har fået uddannelse, men mangler erhvervserfaring inden for det erhvervsområde, uddannelsen kvalificerer til.
- Fortrinsadgang til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere og bevilling af stadepladser mv.
- Personlig assistance til personer med alvorligt nedsat funktionsevne, både ledige og personer i arbejde.
- Hjælpemidler – arbejdsredskaber og indretning af arbejdspladser.
- Mentor – når der er behov for særlig introduktion eller oplæring.
- Fleksjob til personer med varig nedsat arbejdsevne.
- Skånejob til personer der får førtidspension.
- Sygedagpenge med mulighed for aftale om refusion, når der er forøget risiko pga. langvarig eller kronisk lidelse mv. - § 56 aftale
Information om kompensationsordningerne fås i jobcentrene, se desuden under yderligere oplysninger.
Udover disse lovregulerede ordninger findes muligheden for via overenskomsternes sociale kapitler at tilpasse løn- og ansættelsesvilkår til den enkeltes situation (ofte kaldet aftalebaserede skånejob).
En virksomhed kommer typisk til at tage stilling til personer med handicap i følgende situationer:
- En ansøger til en stilling er handicappet.
- En medarbejder på virksomheden bliver syg/skadet og har brug for støtte til at fortsætte i jobbet.
- En jobkonsulent fra et jobcenter eller en anden aktør opsøger virksomheden med henblik på at hjælpe en person ind på virksomheden via en virksomhedspraktik eller et løntilskud.
I alle tilfælde, hvor der er tale om nedsat funktionsevne, bør det vurderes, om der er behov for kompensation i en eller anden form.
En nedsat funktionsevne bliver til et handicap i det øjeblik, personen støder på barrierer, der gør det vanskeligt at deltage på lige fod med ikke-handicappede.
Barriererne kan være mange, der kan være fysiske barrierer i form af dårlig tilgængelighed på arbejdspladsen eller problemer med at komme til og fra arbejdspladsen.
Barrierer kan også være holdninger, fordomme og manglende viden osv. om handicap og mennesker med handicap.
Handicap er et bredt begreb, der dækker over vidt forskellige typer og grader af funktionsnedsættelse.
En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet opdeler de 693.000 danskere i alderen 16 til 64 år, der vurderer, at de har et længerevarende helbredsproblem eller handicap i fem grupper:
- 45 % har mobilitetsproblemer, f.eks. problemer med ryg, ben og arme.
- 42 % har kroniske eller fremadskridende sygdomme, f.eks. hjerte-kar-sygdomme, diabetes, kræft eller sklerose.
- 7 % har en psykisk lidelse, f.eks. depression.
- 4 % har problemer med sanser og kommunikation, f.eks. blindhed og døvhed.
- 2 % er udviklingshæmmede eller har en hjerneskade.
Psykiske lidelser
Især personer med psykiske lidelser har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. I denne gruppe er beskæftigelsesfrekvensen 41 % og ledighedsprocenten 14 (2004). Til sammenligning har sanse- og kommunikationshandicappede en beskæftigelsesfrekvens på 65 % og en ledighedsprocent på 9.
Personer med psykiske handicap har tilsyneladende vanskeligere ved at komme ind på, eller blive fastholdt på arbejdsmarkedet, end de andre handicapgrupper.
Midlertidig eller varig nedsættelse af arbejdsevnen af psykiske årsager kan give sig meget forskellige udslag og have forskellige årsager. Et fælles træk er dog i de fleste situationer, at det i første omgang kan være svært at få øje på. I modsætning til de fleste fysiske lidelser, viser reaktionerne på psykiske lidelser og psykiske problemer sig kun gradvis og som meget diffuse.
Typiske reaktioner hos personer med psykiske problemer kan være:
- manglende energi og udtalt træthed
- koncentrationsproblemer
- forringet hukommelse
- søvnproblemer
- øget overfølsomhed for støj
- tristhed og manglende selvtillid
Disse reaktioner kan i nogle tilfælde blive misforstået som udtryk for manglende motivation og arbejdsvillighed. Samtidig er der for mange tale om et tabubelagt emne, som de helst vil holde skjult. Når sådanne reaktioner har baggrund i en eller anden form for psykisk lidelse, er der tale om reelle problemer. Det er en sårbar situation, som kræver dialog og en helhedsorienteret indsats. I mange tilfælde kan medarbejderen/den ledige stadig yde en god arbejdsindsats, hvis der tages hensyn til problemerne. Dette afhænger dog meget af, hvilke jobfunktioner der er tale om.
Hvordan kan man afklare om der er tale om en psykisk lidelse?
Først og fremmest via en dialog med medarbejderen/den ledige om omfanget og tyngden af problemerne. I forlængelse heraf afklares det, om konsultation/behandling hos læge, psykiater eller psykolog allerede er igang eller bør igangsættes. Virksomheden kan ved sygemelding forlange dokumentation i form af en lægeeklæring (som virksomheden selv betaler).
Ved alle psykiske lidelser er det vigtigt, at behandling igangsættes hurtigt. En rundbordssamtale med deltagelse af læge, socialrådgiver, tillidsrepræsentant kan også være en måde at få afklaret situationen og den fælles indsats.
Orientering om aktiviteterne i det enkelte jobcenter: på www.jobnet.dk findes en liste over samtlige jobcentre med kontaktoplysninger.
Læs en historie om om hvordan et gymnasium har lavet en aftale om madudbringning med et firma, som drives af personer med psykiske problemer her.
Downloads
Håndbog med en oversigt over alle handicappolitikkens vigtigste aktører.
Arbejdsmarkedsstyrelsens pjece om handicapkompensation.
En pjece om integration af sent udviklede unge på arbejdsmarkedet kan downloades her
