Klik her til forsiden




Hvordan CSR?

For at bruge CSR i hverdagen er det nødvendigt at en virksomhed kan omsætte begrebet i konkrete aktiviteter. For små og mellemstore virksomheder (SMV´er) handler CSR om at træffe valg. SMV´er har ikke ressourcer til at forholde sig til og arbejde med alle de mange emner og problemstillinger, som CSR åbner op for, og det vil som regel heller ikke være relevant. Det handler i stedet om at vælge de mest relevante aktivitetsområder ud. Det kan være områder, hvor virksomheden allerede gør en indsats, hvor det oplagt er muligt at gøre mere, eller der kan være tale om helt nye aktivitetsområder.

Relevante emner

Det varierer fra virksomhed til virksomhed, hvilke emner det er relevant at tage op og arbejde med. Det er kun på et meget abstrakt plan, at det giver mening at formulere generelle CSR-retningslinier, der kan gælde for alle virksomheder. I praksis vil den enkelte virksomheds tilgang til CSR i høj grad være præget af dens interessentrelationer i bred forstand og – mere specifikt – af den branche, den befinder sig i, og de normer og konkurrenceforhold der gør sig gældende her.

SMVer har ikke de samme ressourcer til at arbejde systematisk med CSR som de store virksomheder. Men erfaringer viser, at der også for de mindre virksomheder kan være store fordele ved at arbejde med CSR. På websitet for projekt ”Overskud med omtanke” findes en række cases, der illustrerer de gevinster, som SMV'er får ud af at arbejde med CSR.

Nedenstående punkter angiver nogle konkrete, strategiske indsatsområder for den virksomhed, der gerne vil arbejde med CSR.

Se også

 

Kommenter denne side