Du er her:
 
Link til siden: http://www.cabiweb.dk/værktøj/gode+eksempler/middelfart+sparekasse,+it-chef+gert+due+jørgensen
 

Selvtillid giver en god arbejdsplads

Billede af kontorlandskab i Middelfart Sparekasse

Hos Middelfart Sparekasse ansætter de medarbejdere i fleksjob. Det er en del af en storstilet strategi om at sikre medarbejderne selvtillid. 

I Middelfart Sparekasse satser de på selvtillid. Det gør de blandt andet ved at ansætte medarbejdere i fleksjob. En af dem er Søren Jeppesen, der har en form for autisme. Han er ansat i sparekassens it-afdeling og er rigtig glad for det.

Men det giver også rigtig gode resultater for Middelfart Sparekasse at have medarbejdere i fleksjob. It-chef Gert Due Jørgensen lægger ikke skjul på, at Søren Jeppesen er blevet lige så uundværlig som de andre medarbejdere.

”Vi får bestemt også noget ud af det,” siger han.

 

Selvtillid styrker arbejdsmiljøet

 
I Middelfart Sparekasse styrker de også selvtilliden blandt alle medarbejdere ved at sende dem på kurser, der styrker deres sociale egenskaber, empati og selvtillid. Det betyder, at medarbejderne tror på, at de kan træffe de rigtige beslutninger, og det giver et arbejdsmiljø, hvor man hjælper hinanden.

HR-chef Herbert Sørensen er overbevist om, at det er en fremtidssikret måde at drive en vellykket virksomhed på.

”Mange virksomheder har meget fokus på, at medarbejderne skal holdes fagligt opdateret hele tiden, men der er ikke så mange virksomheder, der fokuserer på at få mere selvtillid ind i deres medarbejdere,” siger Herbert Sørensen.

 
 

Læs mere om, hvad fleksjob er.


Personer med en væsentlig og varig nedsat arbejdsevne kan blive ansat i et fleksjob, hvor arbejdsgiveren får et offentligt tilskud, der svarer til halvdelen eller to-tredjedele af den mindste overenskomstmæssige løn.

Hvis du ønsker at få en medarbejder ansat i fleksjob, kan du kontakte dit lokale jobcenter og høre nærmere.

Læs også mere om fleksjob her på socialtengagement.dk

Vil du vide mere?


Læs mere om, hvad fleksjob er her på socialtengagement.dk.

Læs fiktive historier om fleksjob på cabiweb.dk 

Læs om lovgivning på cabiweb.dk: fleksjob

Kontakt dit lokale jobcenter, hvis du ønsker at få en medarbejder ansat i fleksjob. Find dit lokale jobcenter på www.jobcenter.dk.

Læs flere eksempler fra socialt engagerede virksomheder



 

Til top - Tip en ven - - Print siden

Socialt engageret?

Få de væsentligste nyheder om det rummelige arbejds- marked direkte i din mailboks hver 14. dag!
 
Tilmeld dig CABI's nyhedsmails
Samarbejd om socialt ansvar!
Få den nyeste viden om socialt ansvar!
 
CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats - Åboulevarden 70, 3 - 8000 Aarhus C - Tlf.: 86 12 88 55 - cabi@cabiweb.dk